Hvad er smerter

For at kunne reagere på den rigtige måde, når du oplever en smerte, er det væsentligt at forstå, hvad smerter er. I mange år har vi haft den forståelse at smerter var bygget på en årsag og effekt sammenhæng. En skade på din krop var årsag til smerter. Man mente, at smertesignalerne kom fra kroppen. Det har nu vist sig, at dette ikke er tilfældet. Smertesignalet opstår i hjernen.

Rundt omkring i kroppen har vi en række forskellige sanseceller, der registrerer hvordan din krop har det lige fra din temperatur, dit syrerindhold i blodet til din ledstilling i din ankel. Disse mange forskellige sanseceller sender konstant beskeder til din hjerne, som din hjerne reagerer på. Langt de fleste under din bevidste radar. Faktisk behandler din hjerne omkring 400.000.000.000 signaler i sekundet fra din krop, og kun omkring 40 af disse vil være noget, vi er bevidste om. Alle disse input, som hjernen hele tiden modtager fra dine sanseceller sammenholdes med dine tidligere erfaringer, som du har lagret i din hukommelse. Hvis din hjerne igennem denne analyse tolker informationer som, at din krop er i fare, vil du risikere at opleve smerter. Din hjerne kan vurdere (ubevidst) at det er bedst at beskytte dig igennem smerte.  Smerter er ikke i sig selv et sygdomstegn, men et advarselssignal – en besked til dig om at du (på baggrund af de informationer, din hjerne har modtaget) har behov for at beskytte en specifik del af din krop.

Dine smerter er ikke altid tegn på en skade

Smerter er altså hjernens forsøg på at beskytte dig mod en trussel. Her er det vigtigt at pointere, at hjernens tolkning kan være ukorrekt, da opfattelsen af trussel bl.a. er baseret på erfaring og overbevisning.

Hvis du f.eks. kniber dig selv i øret og trykker til, vil du på et tidspunkt opleve en smerte så stor, at du stopper. Det betyder ikke, at din øreflip er skadet. Smerten er i dette tilfælde blot et signal fra din krop om, at dit øre skal beskyttes. I dette tilfælde har hjernen ret.

Men hvis din kollega står bagved døren og springer frem, idet du går igennem den, hvilket gør dig forskrækket og får dig lettere ud af balance, så du støder armen mod dørhåndtaget, kan smerten i din arm godt være uforholdsmæssig stor ift. slaget, fordi du samtidig fik et chok. Din hjerne oplever, at du er mere i fare, end du reelt er.

Bevægelser, som tidligere har givet dig smerte pga. en vævsskade f.eks. pga. et fald, kan godt blive ved med at være smertefulde, hvis de bliver lavet hurtigt, ukontrolleret eller i forbindelse med, at du snubler. Trods at din skade for længst er helet, er din hjernes erfaring, at du skal beskytte den del af din krop under disse bevægelser og et smertesignal produceres.

Hvordan kan jeg kende forskel på smerter?

Har du fået en decideret skade eller er du på vej til at få en overbelastningsskade, vil smerter ikke være det eneste signal, du får. Er du skadet, vil du opleve de samme symptomer, som du får, når du får et papercut. Du vil opleve rødme og hævelse. Ligger skaden dybere i muskulaturen eller i et led, vil du også opleve nedsat bevægelse i området. Disse symptomer vil du især opleve efter din løbetur og også ofte om morgenen dagen efter. Smerterne vil her være et advarselssignal til dig om, at du skal stoppe med den bevægelse, du laver – f.eks. støtte på en forstuvet fod – og beskytte det skadede område. Smerterne vil ofte kunne fremprovokeres ved at trykke på området eller bevæger leddet i yderstillinger.

Langt de fleste skader hele i løbet af 2 – 9 måneder afhængig af typen af væv. Sener og ligamentskader tager længst tid. Har du smerter i et område efter 2 år kan der være to forklaringer. Enten er betændelsestilstanden i området blevet kronisk, fordi du ikke har givet området nok ro og tid til at hele, eller også er smerten slet ikke et tegn på skade, men et tegn på at hjernen oplever en trussel.

Kan smerter komme fra dårlig balance?

En faktor, som hjernen er meget opmærksom på, er din balance. Har du en dårlig balance, er der risiko for, at du falder og slår dit hoved. Din hjerne opretholder din balance vha. tre sanser – dit syn, din stillingssans og din såkaldte vestibulærssans. De vestibulære sanseceller sidder i dit indre øre og fungerer som et watterpas, der registrerer om dit hoved og din krop er i balance. Fungerer en eller flere af disse sanseceller ikke så godt, vil hjernen være på vagt. Jo hurtigere, du løber, jo højere vil dit tyngdepunkt ligge i kroppen, og jo større risiko er der, for at du falder. Oplever du f.eks. stiksmerter i knæet på vej ned af en bakke, kan det være din hjerne, der forsøger at beskytte dig mod at falde igennem et smertesignal, fordi din vestibulærsans ikke fungerer optimalt. Det samme kan gøre sig gældende for din stillingssans. Får din hjerne ikke helt klare signaler fra stillingssanserne i dine fødder, vil hjernen have nedsat opfattelse af din fodposition. Løber du trail i et område med meget ujævnt terræn kan du få lignede oplevelse med smerte – dette pga. din fodstilling. Smerterne i disse tilfælde er ofte forbigående eller forbundet med enkelt situation.

Virker din hjernes panodilcenter?

I din hjernestamme ligger nogle kerner, der ved aktivering producerer signalstoffet serotonin, der hæmmer signalerne fra dine beskyttelsesnerver og dermed hæmmer smerte. Har du en underaktiv hjernestamme vil du opleve mere smerte. Hjernestammen bliver bl.a. aktiveret igennem din lillehjerne, der står for præcision, balance og koordination – hjernens ABC (på eng. Accuracy, Balance, Coordination). Har du en dårlig balance bliver hjernestammen ikke aktiveret så meget, og dermed vil du opleve flere smerter. Det samme gør sig gældende, hvis din koordination i især hænder og fødder er dårlig. I disse tilfælde vil du opleve smerter. Så oplever du ofte uforklarlige smerter, forbigående smerter, eller smerter i områder som har været skadet for mange år tilbage, kan du med fordel prøve at aktivere dit panodilcenter. Træn din koordination af dine hænder og fødder og din balance; og lav altid balanceøvelser, fodstillingsøvelser og koordinering som en del af din opvarmning.

Selvom din hjerne kan have misfortolket signalerne, er det aldrig en god ide at ignorere smerter. Alle smerter er virkelige og tegn på, at der er et eller andet galt, som du bør reagere på. Det er bare ikke altid, aflastning og restitution er løsningen. Træning af din hjerne kan være vejen frem.