Den traumatiske oplevelse har hormonelle konsekvenser

Opleves fødslen som traumatisk, ses en sammenhæng med højere koncentrationer af stresshormonet kortisol. Når kortisol stiger påvirker det andre hormoner bl.a. østrogen og oxytocin. Især oxytocin har stor betydning for både din tilknytning til dit barn men også dit velvære efter fødslen. Normalt udskilles en stor mængde oxytocin under fødslen, da det laver sammentrækningen af livmoderen og dermed sætter fødslen i gang. Hormonet virker herudover smertestillende. Efter fødslen udskilles oxytocin også, når barnet ligger ved moderen, og stimulerer både tilknytningen mellem mor og baby og amningen.

Både følelsen af angst og afmagt, en oplevelse af at du eller barnet er i fare/kommer til skade, kejsersnit og en baby, der skal i kuvøse og dermed ikke kommer til at ligge på dit bryst vil skabe hormonelle ubalancer med en større produktion af kortisol og en mindre mængde oxytocin. Dette kan have store konsekvenser såsom smerter, udvikling af depression, angst og/eller post traumatisk stress syndrom (PTSD) og reducere mækeproduktion og amning. Efter fødslen vil den nedsatte mængde søvn og det nye ansvar ofte give et højere kortisolniveau, som sænkes, hver gang moren ammer eller holder barnet tæt mod brystet. Er barnet associeret i kvindens hjerne med et stort traume, ses en nedsat produktion af oxytocin, som kan gøre, at smerterne fra skaderne i bækkenbunden og et eventuelt kejsersnit, vil være vedvarende. Herudover spiller traume refleksen en stor rolle ift. at fastholde et smertebillede.

Traume refleksen og sensor-motor hukommelsestab

Alle har oplevet traume refleksen. Den sker, når du kommer til skade. F.eks. hvis du vrider om på anklen eller brænder dig. Det er en instinktiv, beskyttende refleks, som gør at musklerne træk ind i mod skaden og spænder op for at beskytte vævet. Hjernen er fokuseret på overlevelse, og lærer af erfaringer, hvilket gør, at traume refleksen kan være vedvarende i lang tid, efter skaden er sket. Har du fået skader i underlivet og mavemusklerne, vil dine hoftebøjere ofte spænde op for at beskytte området – evt. kun i den ene side og dermed trække dit bækken skævt. Refleksen vil over tid ændre hjernens muskelhukommelse for området, hvilket kan give kronisk spændte muskler eller nedsat kontrol af musklerne i området. Dette sensor-motor hukommelsestab (sensory-motor amnesia, S-MA) vil gøre, at man ikke kan bevæge området frit, man får et dårligt kort over området i hjernen og kan derfor ikke kan styre bevægelser og er mere spændt i musklerne i området. Dette kan give mange smerter. 

Arvæv

Alle skader på væv giver arvæv. Hvor meget afhænger af dine gener og naturligvis, hvor stor skaden er.

Arvæv er inaktivt uelastisk væv, der kan gøre din S-MA værre. Arvæv gør, at de forskellige lag – hud, muskler og bindevæv – ikke kan bevæge sig frit imellem hinanden. Forestil dig, hvor frit pasta kan bevæge sig ukogt, og hvor sammenklistret, det bliver, når det er kogt – og koldt. Arvæv virker lidt på samme måde og kan sammenklistre lagene, så der ikke er fri bevægelse mere. Derudover vil der i skadesprocessen ske skader på nerverne omkring såret, som gør, at der sendes færre sansesignaler til hjernen fra området. Igen gør det, at du kan få nedsat aktivitet i området og få sværere ved at bevæge musklerne frit.

Hjernen ændrer sig

S-MA kan ses i hjernen. Området, der modtager signaler fra og sender signaler til musklerne i det skadede område, vil skrumpe. Til gengæld ses en forstørrelse af enkelte områder af det limbiske system bl.a. amygdala, som populært kaldes vores frygtcenter. Det betyder, at dit smertebillede ikke ændrer sig over tid, som man ellers ser ved en skade, efterhånden som vævet heler. Smerter er et advarselssignal fra hjernen, som sikrer, at du beskytter området mere. Ved en traumatisk fødsel, er der langt større risiko for, at din hjerne bliver overbeskyttende for området, og smerterne er vedvarende. Smerter i hoften og bækkenet, som er kroppens center, vil for mange betyde, at man bevæger sig mindre. Dette forværrer balancen. En nedsat balance er associeret med ryg og bækkensmerter, hvilket forværrer situationen.

Heldigvis er hjernen utrolig plastisk og dermed kan den ændres igen, også mange år efter oplevelserne har sat deres spor. Diagnosticerede kroniske smerter kan bedres og er ikke nødvendigvis kroniske. Din hjerne skal have gode erfaringer og generelt have sænket truslen ift. området. Processen kræver tålmodighed og kan inddeles i 3 faser.

1)     Ro på nervesystemet både fysisk og psykisk

2)     Skab sensor-motor hukommelse

3)     Forbedr din balance

Ro på nervesystemet både fysisk og psykisk

Stress giver smerter, og smerter giver ofte mere stress. Det giver et nervesystem, der er på vagt med en for stor aktivitet i det, der kaldes det sympatiske nervesystem, det system, der sørger for, at vi er klar til at kæmpe eller flygte. Når der er for meget aktivitet i det sympatiske nervesystem, vil der være for lidt aktivitet i det modsatrettede system, det parasympatiske system, der få dig til at slappe af. I den del af hjernestammen, som styrer parasympatikus, ligger nogle nervekerner, der populært kaldes panodilcenteret, da disse kerner er med til at smertestille. Det er derfor væsentligt, at du arbejder med at sænke sympatikus og få mere gang i parasympatikus. Din frygt skal sænkes.

Rent mentalt handler det om at få behandlet de traumatiske oplevelser rent kognitivt. Det kan lindre en del at få talt om dine oplevelser og få ændret dit billede af situationen – givet den en mere meningsfuld betydning. Herudover er det i processen med at sænke sympatikus meget vigtigt, at du sørger for, at du hver dag – og gerne flere gange dagligt – laver aktiviteter, der gør dig glad og tilpas. Det kan f.eks. være at sidde udenfor og nyde solen, bade, at gå en lille tur i naturen, at se en sjov film, læse en god bog eller være sammen med mennesker, du holder af.

Herudover kan du gøre en masse for at skabe mere aktivitet i den parasympatiske del af dit nervesystem ved at påvirke det fysisk. Du kan skabe mere aktivitet i de kranienerver, der er forbundet med hjernestammens midterste og nederste del, som styrer ’ro på systemet’. Disse kranienerver styrer bl.a. din tunge, din synkemuskulatur, din ansigtsmuskulatur, din vejrtrækning og din sensoriske fornemmelse på dine ører.

Et godt sted at starte vil derfor være at arbejde med dybe langsomme vejrtrækninger, hvor du trækker vejret dybt ned i maven og slipper i bækkenbunden og puster langsomt ud. Gør gerne dette i helt op til 15 minutter to gange dagligt. Herudover kan du arbejde med at bevæge din tunge f.eks. i cirkler rundt på tænderne, stimulerer din halsmuskulatur ved let massage i synkeretningen og lave let berøring af dine ører og dit ansigt. Gerne flere gange dagligt.

Skab sensor-motor hukommelse

Dernæst er det væsentligt, at du arbejder med at forbedre din sensor-motor hukommelse. Start med at aktivere dine sanseceller i området omkring dit bækken og hofte. Lav let massage og berøring evt. med en sansebørste. Sørg for at massere arvæv for at skabe fri bevægelse. Træk let i det, især i de retninger, hvor du oplever, at det sidder fast i de nedre lag.

Herudover bør du arbejde med små bevægelser af dit bækken og din hofte. Lav små bækkenkip, hvor du trækker dine hofter mod dine ribben og udligner dit lændesvaj. Gør dette med så lidt muskelkraft som overhovedet muligt. Forsøg også at bevæge bækkenet i små cirkler og fra side til side. Læg mærke til områder eller bevægelser, der er svære og lav dem mere.  Herudover kan du arbejde med dit hofteled ved at udad og indad rotere dine knæ – med bøjede eller strakte ben. Når du kan lave bevægelserne liggende så forsøg siddende eller stående. Jo mere fri og viljestyret bevægelse, du kan skabe i dit bækken, jo bedre kort har din hjerne over området, og jo færre smerter vil du have. Få inspiration til bækkenbevægelser her: www.pelvicclock.com

Balancen

Til sidst kan du arbejde med din balance. Øv dig dels i at bevæge hovedet, uden at blive svimmel eller få kvalme. Stræk din arm ud foran dig, fokuser på en finger og bevæg hovedet fra side til side eller op og ned, mens du holder fokus på din finger. Start evt. liggende, hvis du er meget udfordret på balancen. Øv dig også i at stå på en mindre understøttelsesflade f.eks. med helt samlede ben, den ene ben lige foran det andet som på line eller på et ben. Sådan arbejder du med en bedre kerne- og midtlinjestabilitet. Er din balance god, sænker du hjernens frygt for at falde og dermed det samlede trusselsbillede. Det mindsker smerter og får din krop og hjerne tilbage i balance efter den traumatiske oplevelse.

Kilder:

DSOG (2013). Tidligere traumatisk obstetrisk fødselsoplevelse. Lokaliseret d. 21.05.15 på http://gynobsguideline.dk/sandbjerg/Tidligere_traumatisk_obstetrisk_foedselsoplevelse_13.pdf

Hülya Türkmen 1, Hacer Yalniz Dİlcen 1, Filiz Aslantekin Özçoban Traumatic childbirth perception during pregnancy and the postpartum period and its postnatal mental health outcomes: a prospective longitudinal study, J Reprod Infant Psychol, 2021 Sep;39(4):422-434.

Hülya Türkmen 1, Hacer Yalniz Dilcen 2, Bihter Akin 3The Effect of Labor Comfort on Traumatic Childbirth Perception, Post-Traumatic Stress Disorder, and Breastfeeding, Breastfeed Med, 2020 Dec;15(12):779-788.

IvanUritsMD, acJessicaCallanBS, bWarner C.MooreBS,cMitchell C.FullerBS, dJordan S.RenschlerBS Cognitive behavioral therapy for the treatment of chronic pelvic pain, Best Practice Research Clinical Anaesthesiology, Volume 34, Issue 3, September 2020, Pages 409-426

Kara E Hannibal 1, Mark D Bishop , Chronic stress, cortisol dysfunction, and pain: a psychoneuroendocrine rationale for stress management in pain rehabilitation, 2014 American Physical Therapy Association.

Læs mere: www.baekkensmerter.dk