Dine tarmbakterier påvirker din hjerne
Vidste du, at mikroorganismerne i din tarm påvirker din hjerne? Der er simpelthen en direkte forbindelse.
Du er, hvad du spiser, får så en helt anden betydning!
Bakterierne kommunikerer med hjernen via kemiske og elektriske signaler. Den elektriske kommunikation foregår via nervesystemet, som forbinder tarmsystemet og hjernen.
Det er altså væsentligt, at vi spiser mad, som sikrer, at vi har bakterier, der giver god kommunikation til hjernen og også sikrer, at vi har mange forskellige bakterier.
Nyere forskning peger nemlig på, at sammensætning af bakterier i dine tarme kan have betydning for din hjernes sundhed og muligvis være indikator for forskellige sygdomme i hjernen.
Det drejer sig både om psykiske lidelser som depression, udviklingsforstyrrelser som autisme, neurodegenerative lidelser som Parkinson og livsstilssygdomme som diabetes.
De fleste gode bakterier i tarmen kan rigtig godt lide grøntsager.
Oluf Borbye Pedersen - en af verdens førende forskere indenfor for tarmbakteriers betydning for sundhed foreslår denne grød:
0.5 stk. avocado
0.5 stk. æble
0.5 stk. saften fra presset citron
1 knsp. frisk ingefær
10 stk. vindruer eller 0,5 stk kiwi
5 stk. tørret valnødder
1 ark sushitang
4 bdt. spinat
1 bdt. persille
1. håndfuld brocooli
1. håndfuld bønnespirer
0.5 glas urtethe
Ellers er rådene:
Spis 500 g frugt og grønt dagligt
Spis fuldkorn
Spis overvejende plantebaseret
God fornøjelse